top of page

Højvandslukker

Skal højvandslukkeren monteres i en brønd, eller er den bedste løsning at monterer den i gulvet? Det kan også være en fordel at afblænde afløbet, og samtidigt nedlægge døde ledninger.

Hvornår bruges en Højvandslukker?

Højvandslukker kan bruges hvis der er mulighed for opstuvning, dvs. at kloakvand eller regnvand løber tilbage i rørene, og kommer op i de lavest liggende afløb, det kan være gulvafløb, afløbet i kælderskakten eller toiletter i kældre eller lignende.

 

Hvor placeres Højvandslukkeren? 

En højvandslukker kan placeres flere steder på afløbsinstallationen, den kan sidde udendørs i en brønd, eller den kan sidde inde ved afløbet. Placeringen afhænger blandt andet af, hvilke muligheder den eksisterende rørføring tillader. Derfor skal tegninger gennemgås, og muligvis  suppleres med en tv-inspektion.

Højvandslukker og servicering.

Det optimale er i de fleste tilfælde, at installere en højvandslukker i huset, da de alle skal serviceres, det er nemmere og derfor billigere hvis de sidder et let tilgængeligt sted. Service af en højvandslukker skal foretages minimum 1 gang årligt. Når vi udfører service, er der altid på baggrund af serviceaftale, så der ikke er nogen tvivl om hvad der serviceres, og du kan altid dokumenterer at dit udstyr er i orden. Prisen for service starter ved 812,50

Priser

Prisen for højvandslukker starter ved ca.11.500,-kr. monteret og godkendt. Hvis det er en højvandslukker til sort spildevand dvs. toiletvand starter prisen ved ca. 35.000,-kr.

bottom of page